CAC Wackett

L’avion d’entraînement CAC Wackett a été le premier type d’aéronef conçu en interne par la Commonwealth Aircraft Corporation (CAC) d’Australie. Le nom est dérivé de son concepteur – Lawrence Wackett.

Le type a été conçu pour répondre à la RAAF Spécification 3/38 pour un ab initio avion d’entraînement. C’est un avion monoplan à siège tandem fixe et à roulette de queue, avec un fuselage en tubes d’acier recouvert de tissu. Les ailes et l’empennage sont en bois. Malgré la simplicité de la conception, la construction du premier des deux prototypes CA-2, commencée en octobre 1938, ne fut achevée qu’en septembre 1939 (en partie parce que CAC était occupé à construire son usine à ce moment). Le premier prototype a volé pour la première fois le 19 septembre 1939, équipé d’un moteur Gipsy Major. L’avion s’est avéré être de faible puissance avec ce moteur, et le deuxième prototype fut équipé d’un Gipsy Six pour son premier vol au début de novembre de la même année (le premier prototype a ensuite aussi reçu un moteur Gipsy Six). Bien que les performances de vol furent améliorées, le moteur plus lourd nia tous les avantages de performance au décollage obtenus à grâce à l’augmentation de puissance, de sorte que la décision fut prise d’installer un moteur radial Warner Scarab entraînant une hélice Hamilton à deux pales. Les deux prototypes furent équipés de Scarabs à la mi-1940.

Plusieurs mois passent avant que la RAAF ne s’engage pour ce modèle, en partie parce que pendant un certain temps, il semblait que les besoins de formation de l’organisation pouvaient être rencontrés avec d’autres avions déjà acquis. Cependant, la Spécification RAAF 1/40 pour la „Fourniture du CAC Wackett…“ , fut finalement publiée en août 1940 et le Wackett entra en production. Le premier CA-6 Wackett enregistra son premier vol le 6 février 1941, et est entré en service en mars la même année. Les fournitures des hélices Hamilton, fabriquées localement par de Havilland Australia, et du moteur Scarab étaient irrégulières au cours de la première moitié de 1941. Le problème de l’approvisionnement en hélices n’a pas été résolu avant octobre de cette année, et de nombreux avions s’accumulèrent à l’usine CAC au Fisherman’s Bend. Pendant ce temps, l’occasion fut prise pour modifier l’épaisseur des toiles des parties inférieures des ailes, l’utilisation en ayant montré la nécessité. Après le déclenchement de la Guerre du Pacifique, la production augmenta pour laisser la place au Boomerang, et le dernier Wackett fut livré à la Royal Australian Air Force le 22 avril 1942.

Dans les années 1950, plusieurs Wackett furent convertis par Kingsford Smith Aviation Services Pty. Ltd en version agricole, étant rebaptisés Kingsford Smith KS-2 ou KS-3 Cropmaster. Le KS-2 avait une trémie installée à l’avant du poste de pilotage cheap custom football shirts; cette conversion n’a pas été un succès, il fut donc re-modifié en KS-3 avec la trémie d’alimentation située à l’arrière du cockpit. Quatre autres Wackett furent convertis en KS-3 et le type a été développé en Yeoman Cropmaster.

Le Wackett a principalement servi aux écoles: No. 1 Wireless Air Gunnery School (WAGS) à Ballarat, Victoria; 1 Elementary Flying Training School à Tamworth, Nouvelle-Galles du Sud; N° 2 WAGS à Parkes, Nouvelle-Galles du Sud; N° 3 WAGS à Maryborough, Queensland et N° 5 Operational Training Unit à Tocumwal, Nouvelle-Galles du Sud. Il a également servi dans plusieurs autres établissements de l’Empire Air Training Scheme en Australie. Environ un tiers des 200 avions furent radiés durant le service à la RAAF, et après la seconde Guerre Mondiale, les avions restants étant retirés et vendus à des personnes civiles et des organisations. Environ une trentaine d’avions furent revendus à l’armée de l’Air des Indes Néerlandaises dont les survivants furent transférés à la naissante Indonesian Air Force au moment de l’indépendance reusable drink bottles, bien qu’il ne fut pas prévu de les utiliser. Plusieurs dizaines d’autres furent placés sur le registre d’état civil Australien.

Le 14 janvier 1962, James Knight entama un vol de Ceduna, Australie du Sud à Cook, Australie du Sud sur le Wackett VH-BEC (ex-RAAF A3-139). Il n’a jamais été revu. Plus de trois ans plus tard, le 28 mars 1965, VH-BEC a été retrouvé par hasard à deux cents kilomètres au Nord de Cook. Knight resta avec l’avion après un atterrissage forcé et écrit un journal et son Testament sur les panneaux du fuselage; la dernière page du journal ayant été faite le 20 janvier 1962. Il a été constaté par la suite que le montage de la boussole magnétique avait lâché et affichait des directions avec 30 degrés d’erreur. VH-BEC a été récupéré en 1977 et est maintenant au Central Australian Aviation Museum. Plusieurs autres Wackett et KS-3 Cropmaster sont dans d’autres musées et dans des mains privées en Australie.

Orange County (sæson 1)

Den første sæson af tv-serien Orange County (The O.C.) begyndte i USA den 5. august 2003, og sluttede efter 27 afsnit 5. maj 2004. Den fortæller historien om familien Cohen, familien Cooper samt Ryan Atwood, en plaget teenager der er ude på et sidespor, og som bliver tvunget ind i det velhavende havnesamfund Newport Beach, Orange County, Californien.

De første syv afsnit af The O.C. blev udsendt i USA, tirsdage kl. 21:00 på FOX. Resten af sæsonen blev udsendt, onsdage kl. 21:00 på grund af en syv uger lang afbrydelse midt i sæsonen. Sæsonen blev udgivet på DVD den 26. september 2004 af Warner Bros. Home Video som en boks med syv diske under navnet ”The O.C.: The Complete First Season”. Den 7. juni 2008 blev det tilgængeligt på iTunes, for amerikanere som var registrerede brugere af ”US iTunes Store” at købe sæsonen.

I Storbritannien blev sæsonpremieren udsendt søndag den 7. marts 2004 kl. 21:00 på Channel 4, hvorefter andet afsnit umiddelbart efter blev udsendt på søsterkanalen E4. Efter at have holdt pause henover sommeren vendte sæsonen tilbage i starten af september, hvorfra det blev udsendt kl. 13:00 på T4 designer glass water bottles. I Canada blev sæsonen udsendt på CTV Television Network og i Australien blev den først udsendt på Nine Network, men droppet efter tre afsnit. Network Ten samlede senere showet op og udsendte hele sæsonen.

Sæsonen er produceret af Warner Bros. Television, Hypnotic (nu Dutch Oven) og Wonderland. Josh Schwartz, Doug Liman, Dave Bartis, og McG var executive producere. Efter pilot afsnittet var Bob DeLaurentis seriens showrunner. Melissa Rosenberg og Allan Heinberg var co-executive producere, Stephanie Savage supervising producer og Loucas George producer. Sæsonernes forfattere var Schwartz, Savage, Heinberg, Rosenberg, Jane Espenson, Debra J. Fisher, Erica Messer, Brian Oh, J.J Philbin og Liz Friedman. Sæsonens faste instruktører var Liman, Sanford Bookstaver, Michael Lange, Patrick Norris, Michael Fresco, James Marshall og Sandy Smolan.

I den første sæson modtog ni større roller stjernekreditering. Benjamin McKenzie spillede hovedpersonen Ryen Atwood, en plaget teenager som bliver tvunget ind i den velhavende livsstil i Newport. Mischa Barton spillede nabopigen, Marissa Cooper, med Tate Donovan i rollen som hendes far Jimmy Cooper, der har økonomiske problemer. Adam Brody, optrådte som den nørdede, ensomme teenager Seth Cohen med Kelly Rowan som sin mor Kirsten Cohen, den stærke forretningskvinde, og Peter Gallagher som sin far, Sandy Cohen, en offentlig forsvarsadvokat. Chris Carmack spillede Marissas kæreste Luke Ward. Melinda Clarke, som oprindeligt kun skulle have været gæstestjerne, spillede som Marissas mor, Julie Cooper. Rachel Bilson spillede Marissas bedsteveninde Summer Roberts, samt Seths kærlighed. Både Melinda og Rachel fik kontrakt, og kom på hovedrollelisten efter tretten afsnit.

Talrige støtteroller fik tilbagevendende optræden i den voksende storyline, deriblandt Samaire Armstrong som Anna Stern, Alan Dale som den velhavende forretningsmand og far til Kirsten, Caleb Nichol. Taylor Handley spillede Oliver Trask, en psykotisk karakter som seere elskede at hade. Amanda Righetti optrådte som Kirstens yngre søster Hailey Nichol. Navi Rawat spillede Theresa Diaz, Ryans barndomskæreste. Bonnie Somerville spillede som Rachel Hoffman, en af Sandys tidligere arbejdskollegaer, og Ashley Hartman spillede Holly Fischer en af Marissa og Summers veninder.

Andre gæstestjerner med tilbagevendende roller er Linda Lavin som Nana Cohen, Daphne Ashbrook som Ryans mor Dawn og Michael Nouri som Summers far Neil eco friendly water bottles. Skuespillerne Bradley Stryker, som Ryans bror Trey, og Shailene Woodley, som Marissas yngre søster Kaitlin, var begge kun gæstestjerner på dette tidspunkt. Dog vil disse roller, spillet af andre skuespillere, vende tilbage i større roller i senere sæsoner.

Det første afsnit I sæsonen fik et seertal på 7,5 millioner, og blev nomineret til en Writers Guild of America Award for bedst episodiske drama. Som sæsonen skred fremad steg seertallet; ved tredje afsnit var der 8 millioner seere, og ved fjerde afsnit var der 8,6 millioner seere. Dette resulterede i at FOX bestilte seks ekstra afsnit. Sæsonen var delt i to dele, den første bestod af syv afsnit, der blev vist ugentligt, og som havde et gennemsnit på 8,43 millioner seere. Derefter kom en pause på syv uger, hvor FOX annoncerede at de havde bestilt fem afsnit mere, sådan at der er hele sæsonen var 27 afsnit.

Sendetiderne for den anden halvdel af sæsonen var oprindeligt planlagt til tirsdag aftener, men pga. konkurrence fra ’’CSI: Crime Scene Investigation’’ på CBS og ’’Will & Grace’’ på NBC blev sæsonen i stedet flyttet til onsdag aftener klokken 9:00 pm. Hele sæsonen var blandt voksne fra 18-34 år, den mest sete nye dramaserie denne sæson, med et gennemsnitligt seertal på 9,7 millioner seere. Showet vandt fire Teen Choice Awards og var nomineret for to mere, den blev også blev nomineret til ”fremragende nye program” TCA Award. I Storbritannien blev showet vist to gange om ugen, og fik et gennemsnitligt seertal på 1,2 millioner seere, og var en af de mest sete søndagsprogrammer, samt at den trak fans til E4 mandag aftener. Den blev også godt modtaget i Australien, hvor den youth pink football socks, i 2005, modtog en Logie Award for “mest populære udenlandske program.

Alligevel fik showet noget kritik. ”San Jose Mercury News” kritiserede handlingen og castingen ved at sige ”Handlingen involverer sædvanligvis stofproblemer eller mistet mødom, med replikker designet til at holde en hund løbende”, og ”Dem som på FOX mente Benjamin McKenzie (Ryan i ”Orange County”) kunne spille noget som helst under 25 år, skulle fyres”. En DVD anmeldelse var kritisk overfor den monotone handling med at ”Ryan og Marissas forhold bliver trættende og bliver til dårligt tidsspilde” cheap custom football shirts, mens ”Entertainment Weekly” ikke synes skuespillet altid var helt i orden, og udtalte ”det er uheldigt at have alt den potentiale til at blive en forrygende serie, og så investere i Barton, en skuespillerinde der kan blive så flad som en papirsdukke. Den blev også anklaget for overdrevne slagsmål og at forherlige mindreårig drikkeri.

„Serie #“ henviser til afsnittets nummer i hele serien, medens „Sæson #“ henviser til afsnittets nummer i denne sæson. Alle afsnittene i første sæson lagt sammen, varer i alt 1186 minutter.

Hochschule für Schauspielkunst Meiningen

Die Hochschule für Schauspielkunst Meiningen war eine Schauspielschule in der thüringischen Kreisstadt Meiningen.

Die Hochschule für Schauspielkunst Meiningen wurde am 28. September 1919 gegründet und war dem Hof- und Landestheater Meiningen angegliedert. Initiator war der damalige Intendant Franz Ulbrich. Die Schauspielschule knüpfte an die große Tradition des Meininger Theaters bei der Erziehung und Ausbildung junger Schauspieleleven durch die Helene Freifrau von Heldburg, der Gemahlin von „Theaterherzog“ Georg II. cheap custom football shirts, Ende des 19. und Anfang des 20 buy a water bottle. Jahrhunderts an.

An der Hochschule für Schauspielkunst wurden die Fächer Rollenstudium, Lesen, Vortragekunst, Zusammenspiel, Mimik und Gebärdensprache gelehrt. Die Eleven zogen die Lehrer weiterhin zu öffentlichen Vorspielen und Inszenierungen am Theater heran. Als Hochschulblatt erschienen die „Dramaturgischen Blätter“ mit Originalbeiträgen bekannter Autoren und Theaterwissenschaftler bpa free drink bottles. Zu den Dozenten und Lehrer gehörten unter anderen Franz Nachbaur, Martin Homburg, Fanny Stolzenberg, Margit Hellberg und Rudolf Fuchs.

Nach dem Weggang von Franz Ulbrich 1925 nach Weimar und dem Tod von Franz Nachbaur 1926 wurde der Hochschulbetrieb am Theater eingestellt und es fand nur noch privater Schauspielunterricht statt. Die Hochschule wurde daraufhin nach kurzer Existenz aufgelöst.

Hochschulleiter:

Künstlerischer Leiter:

Geschäftliche Leiter:

MCM Rucksack | Kelme Outlet | maje dresses outlet| maje dresses for sale

kelme paul frank outlet new balance outlet bogner outlet le coq sportif outlet Söckchen Plädoyer für Socken schwingenden Röcken